NÆSTVED CITY & STREET ART

Næstved

Næstved City byder på gode muligheder for shopping i specialbutikker. Her er også torvedage og hyggelige aktiviteter for voksne og børn. Husk at kigge op og se den unikke street-art, Næstved Kunstby. Her har nationale og internationale kunstnere udsmykket byen med farvestrålende gavlmalerier. Har du lyst til en pause fra pedalerne, kan du sejle en tur i kano på Susåen, Sjællands længste å, der løber gennem Næstved. Ved havnen kan du om sommeren sejle med rundfarten ”Friheden” til Karrebæksminde via Gavnø.

www.naestvedkunstby.com